Pas på, ”gratis” rådgivning, kan koste din kvægbedrift dyrt!

Af: Niels Bastian Kristensen, NB-Dairy ApS, post@rumen.dk, 2479 9335

Mange mælkeproducenter køber mineraler alt for dyrt og forgifter køerne baseret på ”gratis” rådgivning.

Dyrt i indkøb, er ikke en garanti for, at noget er godt, men indkøb styret af, at noget tilsyneladende er billigt, kan være en meget dyr strategi.

Brugen af mineraler i dansk kvægbrug er et eksempel på, at –billigt– kan være både dyrt og skadeligt.

Danske kvægbrugere er i en lang årrække blevet vildledt omkring brugen af mineraler til malkekøer og kalve. Det fremgår bl.a. af undersøgelser foretaget af SEGES (KvægInfo #2625), at grovvarebranchen gennem brug af et industri-opfundet normsæt, har rådgivet kvægbrugere til opskruet tildeling af mineraler uden hensyn til dyrenes reelle behov, dyrenes sundhed eller mælkeproducenternes økonomiske interesser.

Med priser gældende i 2019 til 2020 betalte en typisk mælkeproducent 100.000 kr. om året for hver 375 malkende køer i stalden (KvægInfo #2604) som betaling for ”gratis” rådgivning om mineraler (ved brug af typiske gårdmineralløsninger). Samme mælkeproducent kunne købe mange rådgivningstimer og foderanalyser for den pris, vel at mærke, af en uafhængig rådgiver.

Mælkeproducenten, fik måske rådgivningstid for nogle få procent af meromkostningen til mineraler, men fik hun/han så ikke også en masse gode mineraler? Netop spørgsmålet om hvad mælkeproducenten fik for pengene, er der hvor historien udvikler sig fra at handle om en rigtig dårlig forretningsmæssig disposition, til at være en decideret skandale. Mælkeproducenten har nemlig typisk købt dyre virkningsløse formuleringer af mikromineraler og dertil en overforsyning med bl.a. kobber.

Opskruet forbrug af kobber er formentlig en væsentlig destabiliserende faktor i dansk kvægbrug. Kobberforbruget har særligt været drevet af en, mere-er-bedre, filosofi fra grovvarebranchen og underminering af typemineralkonceptet ved overbud.

Grovvarebranchen har solgt ”gratis” rådgivning med en strategi, som har gjort det ugennemskueligt for mælkeproducenterne, hvilke omkostninger de reelt har haft. Mineralsælgerne har erobret rådgivningsmarkedet for mineraler samtidigt med salget af egne produkter og baseret på egne normer.

De fleste ved, at får er meget følsomme over for kobber, men de færreste har været klar over, at kvæg lider af en tilsvarende følsomhed over for kobber. Kobber ophobes i leveren på kalve og køer. Der er meget lidt kobber i mælk og derfor er kobberforgiftning et problem, der øges med ydelsesniveauet. Køerne får større og større kobberoverskud med samme koncentration i foderet med stigende ydelse.

Et højt kobber-indhold i leveren er formentligt ikke noget større problem for et raskt og ikke-stresset dyr. Udfordringen med kobber opstår når koen rammes af pludseligt opstået fysiologisk stress, for så kan der frigives store mængder kobber fra leveren. Frit kobber er giftigt for kroppes celler. Det formodes, at en del af de køer, der dør eller ender som taberkøer efter en ellers ukompliceret lidelse, i virkelighed rammes af en kobberforgiftning. Hvis en ko med en forventelig ukompliceret mælkefeber mod forventning ikke responderer på behandling, er det måske fordi koen, udover mælkefeber, også pludseligt lider af en akut kobberforgiftning som ikke kan behandles.

Konklusion

Danske mælkeproducenter betaler formuer for dårlig rådgivning (såkaldt gratis mineralrådgivning) og både mælkeproducenterne og deres køer lider skade. Spil ikke hasard med din mælkeproduktion, vær sikker på, at den rådgivning du køber, handler om din bedrift og ikke ”rådgiverens” salgsbudget.

Interessekonflikter

NB-Dairy ApS yder ikke gratis rådgivning under dække af skjulte profitter og varesalg. Kontakt Niels Bastian Kristensen, post@rumen.dk eller 2479 9335, hvis du er interesseret i rådgivning baseret på udvikling af din produktion, dine køer og dine interesser.

Leave a Reply 0

Your email address will not be published. Required fields are marked *