Kvægbruget burde stille minimumskrav til faglighed i rådgivningen

Af: Niels Bastian Kristensen, post@rumen.dk

Blev forleden kontaktet af en lettere frustreret kvægrådgiver, der var blevet anklaget for dårlig rådgivning i en besætning fordi ”kollegaer” fra anden rådgivningsorganisation havde anbefalet en fodertest baseret på foderets relative densitet til vand. Foderet hos den pågældende kunde var tungt, i forhold til vand, og det forhold kan åbenbart få nogle til at postulere en negativ vomeffekt af foderet.

Det er bekymrende hvis vi er kommet dertil at kvægrådgivning bliver en kamp om at komme med de største faglige platheder i søgen efter opmærksomhed med anvendelse af træsko-kommunikation?

Det er ikke meningsfuldt at postulere negativ effekt op vomomsætningen, fordi foderet synker til bunds i vand.

Jeg ved godt at kvægbruget står midt i et politisk og organisatorisk sammenbrud, men alle fagorganisationer burde besidde så meget faglig ledelse at simple diskussioner ikke direkte påduttes sagesløse kvægbrugere som rådgivning – det kommer til at virke som pseudofaglig rådgivning med risiko for tab hos kunderne.

At køre rundt og rådgive ud fra en gammel lærebogsfremstilling af flydelaget i en kovom, er simpelthen ikke meningsfuldt i 2024.

Jeg optog en lille video af en forsøgsko, der åd tungt foder og der er intet der tyder på at tungt foder har negativ effekt på hendes (eller de øvrige køers) foderomsætning. Der er faktisk modsat mange forsøg og erfaringer med at tungt foder kan gøre meget godt for køernes adfærd, produktion og foderomsætning.

Leave a Reply 0

Your email address will not be published. Required fields are marked *