Prøveudtagning fra ensilagestakke under opfodring

Udtagning af ensilageprøver til opfølgende analyse gøres bedst ved at udtage nogle tons af ensilagen til foderblanderen, opblande ensilagen grundigt i blanderen og udtage opblandet materiale til en prøvepose.

Udtag ensilage i hele stakkens højde og læs det i en ren foderblander.

Fyld blanderen så sneglene er dækket.

Kontroller, at blanderen faktisk kan blande ensilagen. Ved prøveudtagning af majsensilage kan der være ekstra grund til at være opmærksom på om blanderen flytter ensilagen i hele blandekarret.

Ved prøveudtagning i græs er det vigtigt at starte blanderen før der er indvejet alt for meget, så sparer du bøvlet med at skrifte sprængbolte.

Lad blanderen køre i 10 min med fuld sneglehastighed (mange blandere 26 – 28 omdr./min).

Udtag en prøve enten med aflæsning i streng eller aflæsning i frontskovl.

Aflæsses ensilagen i en streng kan du placere en murerbalje til opsamling eller du udtager materiale til prøveposen ved at udtage håndfulde på tværs af strengen.

I ensilagestakke på op til 3 m højde kan man udtage prøvemateriale med en spidsgreb og neddele det. Spidsgrebsmetoden kan være vanskelig at praktisere i græsensilage, så foderblanderen anbefales.

I videoen herunder demonstreres prøveudtagning, opblanding med foderblander og kegleneddeling. Blander du ensilagen grundigt i foderblanderen er der ingen problemer med at spare kegleneddelingen og udtagen prøven direkte ved aflæsning. Husk dog at læsse mindst et par hundrede kg af før du tager prøven.

Spidsgrebsmetoden demonstreres herunder. Metoden er nemmest at praktisere i majsensilage og i lave stakke.