Analyse af frisk græs
Et prøvekit til frisk græs består af flamingokasse (43 x 38 x 33 cm), to fryseelementer (der indfryses inden prøveudtagning), et prøveskema og 10 nummererede prøveposer, der hører til skemaet.
Bestil gerne det samlede antal kasser du forventer at skulle bruge i sæsonen. Det sparer mange omkostninger til fragt.
Ved ensilering af forvejret græs findes ofte en meget stor variation i tørstof og kemisk sammensætning, både mellem marker og inden for samme mark.
Det er vigtigt at udtage mange prøver og udtage prøverne systematisk for at beskrive græsset.
Tag en snak med føreren af geden, måske det var muligt, at han udtager prøverne når han alligevel holder stille ved aflæsning.
Uanset hvem der udtager prøverne af det friske græs, så gør det straks efter aflæsning og tag delprøver flere steder.
Vær omhyggelig ved udfyldelse af prøveskemaet. CHR, telefonnummer, email til prøvesvar og underskrift er afgørende for prøvernes registrering og evt. spørgsmål til registreringen.
Det er vigtigt at angive tydeligt om alle prøver i serien skal blandes sammen inden analyse. Sættes kryds ved “JA” ud for “Skal prøverne blandes inden analyse” vil der kun blive foretaget én samlet analyse.
Skal der analyseres flere delprøver, angives det med bogstavskombinationer i kolonnen “Analyse” hvilke kombinationer, der evt. skal blandes. Dvs. hvis linjerne 62085001 og 6208002 tildeles bogstavet “a” i højre kolonne og linjerne 6208003, 004 og 005 tildeles bogstavet “b” vil prøver mærket med “a” blive blandet med hindanden og prøver mærket med “b” blive blandet.
Frisk græs har ikke samme kemiske egenskaber før og efter ensilering, derfor er det muligt at bestille analyserapport enten som frisk foder eller som ensilage.
Hvis græsset skal betragtes som frisk foder sættes et kryds ved linjen “Prøver analyses som frisk afgrøde / afgræsning.
Hvis græsset skal analyseres med ensilagekorrektion skal der sættes et kryds ud for linjen “Prøver analyseres med ensilagekorrektion”.
Langt græs er meget vanskeligt at neddele ved forberedelse til tørring.
Laboratoriet har særlige trådkurve til tørring af langt græs, derfor er det muligt at foretage analyser af langt materiale.
Vær dog opmærksom på at fremsendelse af prøver af langt græs ikke giver laboratoriet mulighed for at gemme en repræsentativ backup prøve. Uheld ved tørring betyder derfor tab af en tørstofbestemmelse. Laboratoriet kan ikke erstatte prøvemateriale, ved uheld, og fremsendelse af langt græs sker på kundens risiko.
På laboratoriet tørres græsprøver i ca. 40 timer, formales på et 0,5 mm sold og scannes med Bruker FT-NIR.
Det er muligt at fryse frisk græs forud for analyse, men det er kun muligt hvis man sikrer sig, at prøverne når frem til laboratoriet i frossen tilstand – de MÅ IKKE tø under vejs. Hvis du vælger at fryse græs inden analyse så kontakt laboratoriet forud for indsendelse af prøverne.
Analyser af frisk græs med ensilagekorrektion overføres til DMS-NorFor med følgende foderkoder:
- 1. slæt, frisk 6 520
- 2. slæt, frisk 6 521
- 3. slæt, frisk 6 522
- 4. slæt, frisk 6 523
- 5. slæt, frisk 6 524
Analyser af frisk græs til frisk opfodring overføres til DMS-NorFor med følgende foderkoder, prøver får “klip” som fornavn:
- klip frisk 1. slæt 6 549
- klip frisk 2. slæt 6 550
- klip frisk 3. slæt 6 551
- klip frisk 4. slæt 6 551
- klip frisk 5. slæt 6 551
Prøveudtagning i græs er en kunstart, i mange situationer vil det være meget vanskeligt at få en god beskrivelse af det høstede materiale.
Udbytteregistrering med stærke NIR-løsninger, som denne Krone finsnitter udstyret med et Perten DA-7300 diode array NIR instrument kan løse opgaven.
Fremtiden starter her!